”Jeg elsker at være kvinde! For mig er det det største privilegie, at være født i en krop, der er cyklisk. For mig er det ubestridt her, mine superkræfter ligger.”

Ayoe Ramati (født 1980)

Det er svært at sige cyklus uden at sige Ayoe Ramati. Hun er en af forgangskvinderne i cyklusrevolutionen og bliver ofte brugt som ekspert på området. 

Det sidste årti har Ayoe dedikeret sig til det cykliske arbejde, som hun mener er en grundviden, alle burde have – og absolut ikke kun forbeholdt mennesker med en livmoder. Hun arbejder aktivt for at inkorporere den cykliske viden i virksomheder og på politisk plan.

Ayoe afholder CyklusRetreats, UngKvindeRetreats og er stifter af CyklusformidlerUddannelsen, hvor hun uddanner mennesker i at kunne udbrede det cykliske arbejde i alle lag af samfundet.

Ayoe er en aktiv stemme i debatten om det cykliske arbejde og har deltaget i et hav af podcasts. Sammen med Stine Buje har Ayoe lavet podcasten “Om lidt blir´her stille”.

Privat bor Ayoe med sine tre børn på et stort landsted langt inde i den sydsjællandske skov.

Ayoe er i bedste forstand en moderne klog kvinde, og hun deler ud af sin viden om natur og planter, som er en af hendes store passioner. Hun arbejder på at få folk tilbage i naturen og forstå, at vi er en del af den – hvilket også er en del af den cykliske forståelse, hun arbejder på at udbrede. Her trækker hun på en grundviden fra et tre-årigt kursus i naturterapi (2018-2021).

Hendes kompetencer og interesse for mennesker spænder bredt med titler som blandt andet yogalærer (2014), doula (2013) erhvervscoach (2009) og ernæringsterapeut (2008)

Ayoe har en del af sin store vidensbank fra udlandet og var i 2010 et år på uddanelse hos Regana Thomashauer i New York og har taget flere kurser hos Red School i England og senest på kurser hos Jane Hardwicke Collings fra Australien. 

Ayoe er tidligere ansat i både tv, event og reklamebranchen og med over 25 års erfaring som selvstændig bidrager Ayoe med et unikt indblik i erhvervslivets mange facetter.

Ayoe holder foredrag i virksomheder og i netværksgrupper.